Salgs-og leveringsbetingelser

Nedenstående betingelser gælder for alle leverancer og ordrer, med mindre der foreligger anden skriftlig aftale.

Tilbud

Alle afgivne tilbud er gældende i 30 dage fra tilbudsdato. Den afgivne pris er ecxl. moms.Ved evt. ordre på større eller mindre mængder end tilbudt, forbeholder vi os ret til at ændre pris og leveringstid. Tilbud fremsættes med forbehold for mellemsalg.

Ordre

I tilfælde af at ordrebekræftelse anvendes, er afgivne ordrer først forpligtende for Risager, når virksomheden ved ordrebekræftelse har accepteret ordren. Ordrer leveres til bekræftet pris, med forbehold for prisstigninger som følge af ændringer i offentlige afgifter, valutakurser, råvareforsyninger og lignende. Annulleringer accepteres kun efter aftale, og mod betaling af påløbne omkostninger.

Leveringstid

Leveringstid er opgivet efter bedste skøn, men er uden forbindende for os. Ved forsinkelser, som ikke kan ligges os til last, forbeholder vi os ret til at udskyde vore leveringsforpligtelser tilsvarende. Enhver ordre er noteret under forbehold for strejke, lockout, krig, oprør, borgerlige uroligheder samt ”force majeure”, som forhindrer eller vanskeliggør fremskaffelse af materialer eller arbejdskraft, idet vi forbeholder os ret til at udskyde leveringen tilsvarende, hvorimod dette ikke berettiger til annullering af indeværende ordrer.

Pris

Hvor intet andet er aftalt, gælder vor pris ab fabrik, ecxl. emballage og excl. moms. Under særligt vanskelige forhold, hvor køb af materialer fra vore leverandører ikke kan ske til fast pris, forbeholder vi os ret til at beregne den på leveringsdagen gældende pris, uanset om særligt forbehold i så henseende ikke måtte være taget.Risager er løbende berettiget til uden varsel at foretage prisændringer i prislister og tilbud, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.

Betaling

Vore betalingsbetingelser er 30 dage netto. Overholdes betalingsfristen ikke, beregnes der rykkergebyr og renter, pt. 1,8% pr. måned. Leverede varer forbliver vor ejendom til fuld og endelig betaling er lagt. Risager opdaterer løbende kunders kreditoplysninger ved at indhente oplysninger fra CVR samt kredit oplysningsbureauer godkendt af datatilsynet og forbeholder sig retten til at ændre betalingsbetingelser med omgående varsel.

Forsendelse

Al forsendelse sker for købers risiko, også hvor aftale om fragtfri levering foreligger. Hvor intet andet er aftalt, sker forsendelse for købers regning. Såfremt køber ikke har foreskrevet en bestemt forsendelsesmåde, forbeholder vi os ret til at vælge efter bedste skøn.

Returnering

Returnering af varer kan kun ske efter forudgående aftale. Varer, der returneres, skal indsendes franko og være i samme stand som ved leveringen. Der beregnes et returneringsgebyr på 15% af salgsprisen.

Reklamation

Varer leveret med fabrikationsfejl vil ved omgående franko indsendelse blive ændret eller ombyttet uden beregning. Reklamationer skal ske inden 8 dage efter varens modtagelse.

Tegninger

Alle tegninger,overslag, beskrivelser eller andet materiale, der fremsendes i forbindelse med afgivelse af tilbud eller leverancer er Risagers ejendom, og må ikke uden Risagers skriftlige tilladelse mangfoldiggøres, foreligges tredjemand eller benyttes til at udføre arbejde efter. Tegninger Risager har udført til brug ved tilbud skal på forlangende returneres.

Produktansvar

Risager er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Risager eller andre, for hvem Risager har ansvaret. Risager er kun ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre, såfremt det bevises, at skaden skyldes groft uagtsomme fejl eller forsømmelser begået af Risager eller andre, for hvem Risager har ansvaret. Dog kan erstatningen aldrig overstige værdien af den leverance, hvori det defekte produkt indgår, dog max. Danske Kroner 1.000.000,- inkl. renter og omkostninger. I den udstrækning Risager måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde Risager skadesløs i samme omfang, som Risagers ansvar er begrænset efter nærværende betingelser. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod Risager på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen.

Ansvarsbegrænsning

Risager er under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte skader og tab af nogen art, herunder men ikke begrænset til, dagbods- eller konventionalbodskrav, som køber måtte ifalde over for tredjemand, samt købers driftstab, tidstab, tabt leverance eller lign. tab. Endvidere gælder, at et eventuelt produktansvar ej heller dækker tab, udgifter eller omkostninger forbundet med at hjemtage, genfremstille, omlevere, omgøre, reparere, tilintetgøre, bortfjerne eller træffe tilsvarende foranstaltninger med hensyn til defekte produkter eller ydelser. Risagers ansvar er i enhver henseende beløbsmæssigt begrænset til den enkelte ydelses værdi, som angivet i fakturaen. Selv om Risager i enkelte tilfælde måtte frafalde krav eller rettigheder over for køber, kan dette ikke bevirke, at Risager har frafaldet sådanne krav eller rettigheder i andre tilfælde end det konkret aftalte.

Forbehold

For leverancer, som sker efter købers tegninger eller forskrifter, fralægger vi os ethvert ansvar for krænkelse af patentrettigheder m.v. Illustrationer i vore kataloger og andre tryksager, mål og vægt er uden forbindende, og vi forbeholder os ret til ændring uden foregående varsel.

Force majeure

Risager er ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af aftaler, som skyldes force majeure, krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb eller indgreb af offentlige myndigheder, brand, strejke, lockout, eksport- og/eller importforbud, mobilisering, hærværk, valutarestriktioner, epidemi, computervirus, hacking, naturkatastrofer, dårlige vejrforhold, mangel på arbejdskraft, energi- og vandforsyning, eller nogen anden årsag, som ligger udenfor Risagers kontrol. Såfremt mangelfri eller rettidig leverance hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringen i et tidsrum svarende til hindringens varighed med tillæg af en efter omstændighederne rimelig periode til normalisering af forholdene. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes at ville vedvare længere end 8 uger skal såvel Risager som køberen være berettiget til at annullere aftalen, uden at dette kan anses for misligholdelse.

Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem parterne skal afgøres efter dansk ret og ved retten i Risagers værneting, medmindre Risager vælger, at sagen skal afgøres ved voldgift. Såfremt Risager vælger voldgift, benyttes den almindelige voldgiftsret I Danmark, og de for den gældende regler.

Version 01012016